Nazisternes velsmurte propagandamaskine
Hitler får indflydelse i det politiske landskab
I den spæde start af 1930’erne, at begyndte Adolf Hitlers nazistiske parti Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) at få flere medlemmer, men udviklingen var for langsom. Der var brug for en mere fokuseret politisk strategi, for at kunne vinde tyskernes gunst. Nazi-toppen satte derfor alt ind på at appellere til den helt almindelige tyske arbejderklasse, ved at love guld og grønne skove med velstand, international status og et samlet Tyskland.
Nazisternes propaganda talte til den brede befolkning
Propaganda er en kraftfuld størrelse, hvorved man kan påvirke folks indstilling til et politisk tema gennem retoriske og visuelle virkemidler. Propaganda var også kendetegnende for nazisternes politiske program. Selvom Hitler fik hele 44% af stemmerne ved Rigsdags-valget i 1933, var særligt den intellektuelle elite i Berlin svær at overtale. Derfor satsede nazisterne på den brede og mindre uddannede pøbel i landområderne og de mindre byer, som var mere modtagelig overfor den skarpe og klare retorik. Gennem et følelsesbetonet og symbolsk sprog, vandt nazisterne den brede befolknings gunst, og medlemmerne strømmede til partiet. Gå på opdagelse og lær mere om propaganda her.
Joseph Goebbels som Hitlers propagandaminister
Joseph Goebbels var 27 år og indehaver af en doktorgrad i litteraturvidenskab, da han i 1924 meldte sig ind i NSDAP. Selvom han i starten modstred sig Hitler som politisk leder, blev han hurtigt overbevist af frontmandens stærke retoriske evner. Han skrev således i sin dagbog i 1925, efter et møde med Hitler, at “den mand har alt, der skal til for at blive konge”.
Da Goebbels i 1928 blev udnævnt af Hitler som øverste leder af partiets propaganda, og senere som propagandaminister 1933, tog det for alvor fart med partiets succes. Goebbels formåede med sine litterære evner at konsolidere nazisternes mærkesager blandt befolkningen. Idéer som at jøderne var skurke, der stod bag nationens økonomiske forfald, den ariske races overlegenhed, og kommunismens ondskab blev kommunikeret på alle tænkelige måder: på plakater, i radioen, på film, og i aviserne.
Massemedier satte skub i Nazi-propagandaen
Massemediernes udbredelse i det 20. århundrede var en stor medvirkende faktor i Nazi-propagandaens effektivitet. Overalt i landets store byer blev gadelygter og mure plastret til med NSDAP’s plakater i knaldrøde farver og simple, følelsesladede slogans, som f.eks. “Væk med de ansvarlige for vores forfald!”. I radioen kunne man høre lange taler om nazisternes planer for et samlet og stærkt Tyskland, og i byernes parker blev der vist en 10-minutter lang lydfilm om nazismens overlegenhed. Lydfilmen var en ganske ny opfindelse på det tidspunkt, og folks begejstring for den nye teknologi kombineret med nazismens opildnende retorik, var en særdeles farlig cocktail. Efter Hitlers indtræden som rigskansler i 1932 havde nazisterne nu frit spil til at censurere anti-nazistisk litteratur, forbyde jøder fra offentlige steder, og kontrollere undervisningsmaterialet i skolerne.